CLOSED - Agil Gruppeleder til Digital udvikling & arkitektur

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE ANSØGES

Vil du være med til at forme IDAs digitale udviklingsafdeling og vil du være med til at skabe empowered teams? Så er du måske vores nye Gruppeleder.


Vi har i IDAs digitale udviklingsafdeling arbejdet efter agile principper i mere end tre år, og vi er sammen nået til et solidt modenheds- og leveranceniveau. Fokus i dit arbejde vil være at understøtte og sammen med teams videreudvikle det sunde fokus på reelle outcomes – det være sig både på forretningsværdi og på afdelingen, teamets og den enkeltes fortsatte udvikling og trivsel. Vi tror fermt på at spændende og fagligt udviklende arbejdsopgaver koblet med høj trivsel skaber resultater.

Vi er en afdeling på ca. 30 personer som i faglighed spænder fra Fullstack softwareudviklere over UX’er til digitale forretningsudviklere. Afdelingen drives i dag af to personer og vi er nu på udkig efter en tredje lederkollega. Vi er fans af ret flade hierarkier og din rolle som gruppeleder i udviklingsafdelingen vil i høj grad være som agil coach for vores fem udviklingsteams.

IDA er Danmarks største fagforening og faglige fællesskab for ingeniører, cand.scient’er og it-uddannede – og samtidig for tredje gang i træk kåret til Danmarks bedste fagforening. Vi har netop fået en ny, ambitiøs vision og strategi, der skal være med til at rykke os yderligere. Til at hjælpe med at realisere dette, har vi brug for endnu en dygtig personaleleder, der drives af jagten efter det agile Nirvana.

Ansvarsområder og opgaver inkluderer:

Understøttelse og coaching af teams
I vores stræben efter et stadigt mere agilt arbejdsmiljø, vil du spille en central rolle i at facilitere teams' evolution mod større medledelse og autonomi. Ved at anvende en coachende tilgang, vil du empower teams til at navigere i kompleksitet, tage medejerskab af processer og resultater, og kultivere et miljø af gensidig tillid og åbenhed. Din indsats vil også fokusere på at løse organisatoriske forhindringer, fremme tværgående samarbejde, og understøtte udviklingen af en kultur af medlederskab.

Udvikling af holdspillere
Du vil være med til at arbejde for at skabe et miljø, der værdsætter helhedsorienteret vækst, både personligt og fagligt. Det indebærer at fremme en kultur, hvor feedback og refleksion ses som nøgleelementer til forbedring og innovation. Du vil opmuntre til et perspektivskifte, hvor udfordringer omfavnes som lejligheder til at lære samt udvikle sig - både for den enkelte, for teamet og på afdelingsniveau. Du have stort medansvar for at skabe et inkluderende, inspirerende og psykologisk trygt arbejdsmiljø.

Personaleledelse
Du vil få den formelle personaleledelse for ca. 10-12 medarbejdere. Arbejdet indebærer bl.a. afholdelse af 1:1, hvor du vil støtte hver enkelt medarbejders rejse mod personlig og faglig udvikling og sikre at de føler sig værdsat og forstået. Som en del af en afdeling og virksomhed i vækst, vil du også blive involveret i rekruttering af nye kolleger.

Kvalifikationer
Vi søger en dygtig og dedikeret personaleleder, der er motiveret af at varetage den meget kritiske rolle det er at sikre, at vores team fungerer effektivt og harmonisk samt fortsætter deres agile udvikling. Vi søger en person, der ikke kun har de nødvendige faglige kvalifikationer, men også de personlige egenskaber, der udgør en agil coach og inspirator. Derudover ser vi gerne, at du kan nikke genkende til det meste af nedenstående
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund på bachelor eller kandidatniveau
  • Erfaring: Mindst 3 års erfaring i en lignende position med afsæt i en form for softwareudvikling
  • Solid praktisk erfaring med agile metoder, outcomedrevet udvikling og empowerment vil være en klar fordel
  • Gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner samt evnen til at kommunikere tydeligt med kollegaer på alle niveauer
  • Du er en rollemodel i, samt besidder evnen til, at fremme en kultur, hvor feedback og refleksion ses som nøgleelementer til forbedring og innovation
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så er du måske vores nye agile gruppeleder. Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling i en organisation, der har høje ambitioner for den digitale udvikling. Du vil blive en del af et uformelt og innovativt miljø, hvor du vil have stor indflydelse på vores kollegaers trivsel. Du vil også få gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt attraktive arbejdsvilkår.

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning
I denne ansættelsesproces bliver vi assisteret af European Search Company. Hvis du har spørgsmål, kan du derfor kontakte:

Brian Ranvits på,:+45 2048 0548 eller via [email protected] eller
Nicholai Nielsen på: +45 9176 5893 eller via [email protected]

Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Job Title: Agil gruppeleder til digital udvikling og arkitektur
Deadline: As soon as possible
Company:
IDA - Ingeniørforeningen i Danmark
City: København
Country: Danmark
Contact person: Brian Ranvits
Denmark
Smallegade 2, 4th floor
DK-2000 Frederiksberg
Copenhagen, Denmark
Spain
Via Laietana 38, Principal
08013 Barcelona
Barcelona, Spain