CFO til BADELEMENT A/S

CFO til BADELEMENT A/S – Strategisk nøgleposition i international vækstvirksomhed
 
Er du en forretningsdrevet CFO med skarpe analytiske evner? Har du erfaring med transformationsprocesser og ordreproducerende virksomheder? Vil du være med til at forme fremtiden for én af Nordens førende producenter af præfabrikerede badeværelsesmoduler?
 
BADELEMENT søger en engageret og ambitiøs CFO, der med strategisk tæft og operationelt overblik vil stå i spidsen for den økonomiske styring og spille en central rolle i virksomhedens videre udvikling. Du bliver en del af direktionen og refererer til CEO, med tæt samarbejde med bestyrelsen og virksomhedens ejer, den tyske kapitalfond, Findos Investor GmbH.
 
Om BADELEMENT
Med rødder tilbage til 1963 er BADELEMENT i dag en førende aktør inden for præfabrikerede badekabiner og installationsskakte. Virksomheden har hovedkontor i Horsens, produktion i Polen og leverer årligt ca. 10.000 enheder. Der er fokus på innovation, bæredygtighed og certificeringer (bl.a. DGNB og Svanemærket).
 
BADELEMENT står midt i en strategisk forandringsproces med fokus på operationel effektivisering, øget transparens og skalerbarhed. Det er en udviklingsrejse, hvor CFO’en vil spille en nøglerolle i at styrke lønsomhed og understøtte international ekspansion.
 
Dine primære ansvarsområder
• Lede og udvikle økonomifunktionerne i både Danmark og Polen
• Sikre en stærk kommerciel forankring af finans og økonomi i hele virksomheden gennem tæt samspil med forretningen – både nationalt og internationalt
• Sikre rettidig og korrekt rapportering samt en robust økonomisk styring
• Drive transparens, datadrevet beslutningsstøtte og styrket samarbejde på tværs af funktioner
• Optimere processer og systemunderstøttelse (ERP, BI, automatisering)
• Understøtte strategiske beslutninger med relevante analyser og forretningsindsigt
• Være en aktiv sparringspartner for direktion, bestyrelse og internationale stakeholders
 
Vi leder efter dig, som:
• Har flere års erfaring som CFO – gerne fra internationale og produktionsnære virksomheder
• Navigerer ubesværet på både strategisk, taktisk og operationelt niveau, og motiverer gennem synlig og engagerende ledelse
• Har stærke kompetencer inden for controlling, rapportering, forecasting og likviditetsstyring
• Er en tydelig og tillidsvækkende leder med evne til at samle og motivere tværfaglige og -kulturelle teams
• Forstår at omsætte tal og data til værdiskabende beslutninger
• Har erfaring med transformation, vækst og procesoptimering
• Taler og skriver flydende dansk og engelsk
 
Du tilbydes
En central rolle i en ambitiøs virksomhed med stor bevågenhed fra både ejerkreds og marked. Du bliver en del af en organisation i bevægelse – med mulighed for at sætte et tydeligt præg på virksomhedens fremtidige retning.
 
BADELEMENT arbejder målrettet mod vækst – også i et omskifteligt marked – og du får mulighed for at spille en aktiv rolle i denne udvikling.
 
Din base vil være på hovedkontoret i Horsens. Du skal forvente ca. 30 rejsedage årligt, primært til virksomhedens kontorer og produktion i Polen og Norden.
 
Ansøgning og kontakt
I denne ansættelsesproces bistås vi af European Search Company.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Brian Ranvits på +45 2048 0548 eller [email protected]
 
Send din ansøgning og CV via nedenstående ansøgningsknap. Vi afholder samtaler løbende og ser frem til at høre fra dig.
 
Om BADELEMENT A/S
BADELEMENT har hovedkontor i Horsens og driver produktionsfaciliteter i Polen. Virksomheden beskæftiger ca. 60 medarbejdere i Danmark og har en produktionskapacitet på cirka 45 færdige badekabiner dagligt – svarende til omkring 10.000 enheder årligt. Det gør BADELEMENT til en af Nordens største leverandører af præfabrikerede badeværelsesmoduler. I 2017 indgik BADELEMENT et strategisk partnerskab med den tyske kapitalfond Findos Investor GmbH, som blev majoritetsejer. Investeringen markerede starten på en ny vækstfase med fokus på internationalisering, organisatorisk professionalisering og skalerbarhed.
 

Apply
Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Job Title: CFO
Deadline: As soon as possible
Company:
Badelement
City: Horsens
Country: Denmark
Contact person: Brian Ranvits
Phone number: +45 2048 0548
Denmark
Smallegade 2, 4th floor
DK-2000 Frederiksberg
Copenhagen, Denmark
Spain
Via Laietana 38, Principal
08013 Barcelona
Barcelona, Spain