Senior Jurist eller Advokat, DANSK INDUSTRI

Senior Jurist eller Advokat til Danmarks stærkeste rådgivning indenfor arbejds- og ansættelsesret
 
Er du en erfaren juridisk rådgiver med blik for både det nære og det store perspektiv? Så kan du komme til at spille en vigtig rolle i DI’s ambition om at skabe den bedste og mest moderne service inden for arbejds- og ansættelsesretten.
 
Du kan se frem til en afvekslende og spændende arbejdsdag i DI Personalejura, hvor du får bragt dine kompetencer i spil på mange forskellige måder. Du kommer helt tæt på danske virksomheder, når du rådgiver dem om ansættelsesretlige spørgsmål eller forhandler på deres vegne. Samtidig indgår du i de strategiske aspekter af vores arbejde med at sikre danske virksomheder de bedste betingelser for at have medarbejdere.
 
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
  • Rådgive DI’s medlemsvirksomheder om individuel ansættelsesret og kollektive overenskomster.
  • Repræsentere virksomheder i forhandlinger i sager rejst af lønmodtagerorganisationer gennem det fagretlige system eller via eksterne advokater.
  • Deltage i fornyelsen af DI’s overenskomster.
  • Undervise og formidle viden og nyheder om regler og afgørelser
  • Indgå i projektgrupper bl.a. som led i udvikling af vores services til virksomhederne o.a.
Om dig
Du er en erfaren jurist eller advokat med mindst 10 års erhvervserfaring, gerne indenfor ansættelsesret. Du er god til at skabe relationer og trives i en selvkørende og udadvendt rolle med et stor ansvar. Du tænker service- og forretningsorienteret og er god til at formidle din viden videre til forskellige målgrupper både på skrift og mundtligt. Vi lægger stor vægt på, at du løbende udvikler dine faglige og personlige kompetencer, bl.a. indenfor rådgiverrollen, forhandling, specialistroller, teamledelse og andre områder. Du får din faste base på DI’s kontor i København.
 
Vi vinder ved viden
I DI Personalejura får du over 150 engagerede kolleger, der brænder for ansættelsesretten og for at skabe tryghed, når der opstår tvivl hos virksomhederne. Vores arbejde er præget af høj faglighed samt et godt kollegialt og socialt fællesskab, hvor sparring og videndeling prioriteres højt. Vi arbejder for at give virksomhederne de mest konkurrencedygtige rammer for at have medarbejdere. Det sker ved at modernisere og udvikle DI’s overenskomster, påvirke lovgivning og EU-retlig regulering om ansættelsesforhold og give virksomhederne anvendelsesorienteret rådgivning og serviceydelser om personalejura i høj kvalitet. 
 
Sådan gør vi kompleks jura enkel
DI løser et stort antal sager for medlemmerne om året og er overenskomstpart i 200 overenskomster, der dækker alle hjørner af det danske arbejdsmarked. Det giver os et unikt afsæt for at udvikle services, der passer til virkeligheden i de enkelte virksomheder. Vi bruger ny teknologi og kunstig intelligens til at udvikle innovative juridiske services, der gør vores medlemmers hverdag nemmere, bl.a. digitale selvbetjeningsløsninger, DI Legal Tech.
Læs mere om at arbejde i DI Personalejura.
 
Ansøgning og kontakt
European Search Company håndterer rekrutteringsprocessen og vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning samt andet relevant materiale hurtigst muligt.
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du derfor kontakte Brian Ranvits, +45 2048 0548 eller Christoffer Bjørk Pedersen +45 2080 1638. Ansøgning og CV fremsendes elektronisk via nedenstående ansøgningsknap 
 
OM DI
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
 
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
 
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
 

Apply
Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Job Title: Senior Jurist / Advokat til Dansk Industri
Deadline: [email protected]
Company:
Dansk Industri
City: København
Country: Danmark
Contact person: Brian Ranvits eller Christoffer Bjørk Pedersen
Phone number: +45 2048 0548 eller +45 2080 1638
Denmark
Smallegade 2, 4th floor
DK-2000 Frederiksberg
Copenhagen, Denmark
Spain
Via Laietana 38, Principal
08013 Barcelona
Barcelona, Spain